Min mini-artikel for BusinessWeek.com on hvorfor MUS-samtaler er spild af tid er nu oppe på deres site sammen med en mod-artikel skrevet af Bob Rogers.
Jeg har også lige skrevet en klumme til JyllandsPostens ledelsessektion om samme emne, hvor jeg argumenterer for, at formelle årlige MUS-samtaler er decideret skadelige for motivation og arbejdsglæde, blandt andet fordi:
- Alle hader dem
- De bliver en undskyldning for ikke at tale sammen resten af året
- De fokuserer for meget på det målbare
I virkeligheden er MUS-samtaler en krykke for de ledere, som ikke kan finde ud af at give deres medarbejdere løbende, konstruktiv feedback.
Hvad mener du? Er MUS-samtaler et kritisk redskab? Eller er de bare endnu et irritationsmoment, som forhindrer dig i at gøre dit arbejde?
